Bukkejagt på Samsø

Bukkejagt på Samsø

Bukkejagt på Samsø

Freya og jeg er inviteret til Samsø af vores gode venner Jens Jakob og Lone. De har noget fantastisk gode områder og vi har fået lov til at komme derover og skyde en buk.

Vi har pakket alle vores ting og kører til færgen, så vi er på Samsø over middag. Jens Jakob og Lone tager os med rundt på øen for at vise hvor de forskellige jagtområder er.

Allerede på det andet jagtstykke ser vi en buk, der dog forsvinder hurtigt da vi kører derned. Det ser lovende ud. Jens Jakob deler gladeligt hans erfaringer med hvor bukkene bevæger sig.  Vi suger informationerne til os, så vi kan få et par gode dage.

Jens Jakob og Lone fortæller at de har en stor buk der går og fejer i deres rabarber, og den er de interesseret i at få skudt væk.  "En stor buk".. Det lyder interessant.

Vi kommer tilbage til deres hus, og så skal der fourageres. Vi spiser en dejlig aftensmad og bryder op lidt i kl. 21. Der er stadig 30 minutter til lukketid, og vi vil lige op og se om den store buk skulle være i rabarberne. Vi taler lid frem og tilbage om vi skal tage vores rifler med.

Vi vælger, meget rutineret, ikke at tage dem med. "Vi skal jo bare op og kigge"

Famous last words

Vi bevæger os gennem såten ved at følge kanten af marken. Der er et vandhul ca. 3-400 meter nede, så der lister vi os ned først. Der er et par gravænder og gråænder i vandhullet. På markerne vrimler det med harer. Jeg tror aldrig jeg har set så mange harer før.

Vi bevæger os tilbage mod rabarberne for at kigge lidt deroppe. På vej derop kan vi se en rå på marken lige ved siden af, så den står vi og nyder et par minutter.

Vi går de sidste 50 meter og hvad står der så blandt rabarberne? En stor flot seksender der står og skraber i jorden. Den er kun 15-20 meter væk og har ikke opdaget os. Jeg kigger på uret og kan se der er 8 minutter tilbage. Riflerne er i huset, og det tager 5 minutter, hver vej, at hente dem, så det er udelukket. Vi må derfor blive stående og nyde ham

Flere rådyr

Freya prikker til mig. I rækken ved siden af, står der en rå og kigger nysgerrigt. Hun har heller ikke set os. Vi står helt stille og iagttager dem. Da der er gået omkring 10 minutter lister bukken af igen. Han skulle bare vide hvor tæt på det var. Vi skal lige til at gå, da vi ser flere ører iblandt rabarberne.

Der står dælme 2 råer mere ca. 15 meter fra os. Vi bliver stående nogle minutter mere, og bevæger os forsigtigt væk. De er overhovedet ikke klar over vi har været der, og esser videre. Super at vide at vi bevæger os på en måde der gør at de ikke opdager os. Vi kravler på hovedet i seng, fuld af forventning til i morgen hvor vi skal tidligt op og på bukkejagt.

Så er det ud af fjerene

Vi vælter ud af sengen kl 0330 og gør os klar til dagens jagt. Freya starter lige ved huset hvor vi bor og jeg kører lidt længere væk, så der er lidt spredning på os.

Jeg sætter mig på en lille vold og venter på at solen står op. Det bliver en fantastisk dag med solskin, hvis man skal tro på vejrløgneren.

Jeg kan høre fuglene begynder at vågne, og pludselig kan jeg se ud af min øjenkrog at der noget der bevæger sig. Jeg hæver min kikkert og kan se det er en rå og en buk der går ved siden af hinanden. De er mere end 300 meter væk, så jeg sidder og håber på at de går min vej. Desværre går de den anden vej og forsvinder ind i en rapsmark.

Tiden går og bukken står

Jeg sidder og nyder at det bliver lidt varmere. Ved 0930 tiden har jeg set utallige harer, rovfugle og råer. Ingen buk endnu. Jeg skriver til Freya om hun har haft held og hun skriver tilbage at hun har en god historie at fortælle når vi mødes.

Vi aftaler at jer skal pakke sammen og mødes med hende, og så kan vi lige tage en morfar før vi prøver at sætte os ud igen.

Jeg kigger mig omkring og kan konstatere at der er helt frit for vildt.  Jeg pakker mit grej sammen og glider ned af skrænten, for at begynde at bevæge mig ned mod bilen. Efter ca. 100 meters gang vender jeg mig om for at se om jeg har efterladt området som da jeg ankom.

Så står han der og griner

Min kæbe rammer brystet. Der står dælme en stor buk med siden til, ca. 120 meter væk. Han må være gået ud af det levende hegn lige ved siden af, der hvor jeg sad. Jeg går ned på knæ og begynder at kravle lidt tættere på ham, så jeg er inde på 100 meter. Jeg får sat skydestokken op, og placeret riflen.

Grrrr, ligesom jeg har fundet ham i sigtet trisser han tilbage ind i det levende hegn, så jeg ikke kan se ham. Jeg aflægger min rygsæk og kravler hen til volden, for på den måde at kunne komme tættere på ham uden at blive opdaget.

Da jeg har bevæget mig 50 meter tættere på, kommer han pludselig løbende sammen med en rå, og forsvinder ned mod rapsmarken, ca. 300 meter væk. Jeg kan se de står og esser da de kommer derned, så jeg begynder langsomt at bevæge mig ned mod dem.

Da jeg er ca. 150 meter fra dem, går de ind i rapsmarken. Jeg bevæger mig hurtigt hen til kanten af den bygmark jeg bevæger mig i og ligger mig ned på maven. Jeg tager mit Buttolo lokkekald frem og giver det et par tryk.

Råen kommer frem og står og kigger. Jeg giver den et par tryk mere og den begynder at løbe i min retning. Jeg håber på at bukken også kommer ud. Råen bliver forskrækket over noget bag mig og vender om, mens hun smælder.

Jeg ved nu at chancen er forpasset og går tilbage for at hente min rygsæk og køre op til Freya.

En morfar og afsted igen.

Vi mødes ved Lone og Jens Jakob, og jeg kan se på Freya at hun brænder for at fortælle om hendes oplevelser. Dem vil jeg ikke skrive om her, men lade hende skrive om dem selv. Du kan forhåbentligt læse om alle hendes oplevelser på Samsø i Jagt, Vildt og Våben eller på mitjagtblad.dk.

Vi får lidt kombineret morgen- og middagsmad, og så er det tid til en morfar. Vi skal med færgen kl. 2045, så vi skal være friske til eftermiddagsjagten.

Klokken bliver 1430 og vi kører ud igen. Freya får min "gamle" plads og jeg sætter mig ned i nærheden af rapsmarken. Der går et par timer og pludselig får jeg en besked fra Freya. Bukken er løbet bagom hende, fra nøjagtigt samme sted sted som jeg så den om morgenen.

Jeg kan se den løbe hen over marken, men den er for langt væk. Den løber ind i rapsmarken, og jeg kan se Freya søger ned i kanten af bygmarken, samme sted som jeg lå om morgenen, for at se om den skulle komme ud igen.

Vi sidder og observerer området i ca. 1 1/2 times tid men der sker ikke andet end vi ser en masse harer løbe rundt.

Pulsen stiger pludselig.

Jeg opfatter en bevægelse ud af øjenkrogen. Der kommer et rådyr ud på "min" mark, kun 40 meter fra mig. Pulsen skyder i vejret med det samme, og jeg får den i min optik. Den har kun to ører, så hun får selvfølgelig lov til at gå.

Jeg følger hende dog så længe jeg kan, da det er god træning for mig. Jeg får prøvet at flytte både riffel og skydestok i forhold til hendes bevægelser, så det har ikke været spildt at det "kun" var en rå.

Tiden er ved at nærme sig, hvor vi skal pakke sammen og køre tilbage. Vi skal spise aftensmad før vi tager færgen, så vi kan ikke blive siddende længer. Vi kigger længe på hinanden. Det er ikke nødvendigt at sige noget.

Vi har haft masser af gode muligheder, men tingene har ikke været optimale for os, så vi har ikke taget skuddet mod bukkene. Vi er egentligt godt tilfredse med det, men alligevel lidt ærgerlige over vi ikke har noget kød med hjem til fryseren.

Et godt tilbud.

Vi kommer tilbage til Jens Jakob og Lone, der spændt spørger til om vi har fået en buk. Vi må sige at det har vi desværre ikke. De udbryder begge i munden på hinanden: "Så må I blive her en dag mere. Skynd Jer at få ændret billetten hvis I har lyst til at blive her". Vi kigger på hinanden og Freya siger med det samme at det vil vi utroligt gerne. Vi er meget taknemmelige for denne ekstra mulighed og kan slappe lidt mere af nu, hvor vi har fået en ekstra jagt dag foræret.

Vi spiser en dejlig aftensmad og går tidligt i seng, så vi kan stå op ultra tidligt, så vi kan komme på plads i god tid, for ikke at forstyrre vildtet.

Så var den der 🙂

Vi vågner kl 0315 og hopper i jagttøjet. Jeg har kigget lidt på kortet og har aftalt med Freya at jeg vil kører hende lidt længere væk, fra den vold hvor vi begge har set en buk. Jeg kører hende om på den anden side, hvor hun så skal gå ca. 600 meter før hun rammer volden. På den måde kan hun komme uset frem til volden og på plads uden at forstyrre noget.

Jeg kigger ud af vinduet og opdager der er totalt tåget. Der er kun ca. 20-30 meters sigt. Jeg kigger på vejrudsigten, og de lover opklaring med sol, mellem kl. 0630 og 0700, så det er perfekt for os.

Vi kender området så der bliver ingen problem med at komme på plads, selvom der er tåget. Jeg får Freya sat af, og kører stille og roligt ned mod min plads.

Da jeg drejer ind på markvejen fra landevejen står der en stor skygge lige foran mig. Det er en buk!. Jeg kigger på uret. 10 minutter til åbningstid og han står bare der og glor på mig og bilen.

Jeg stopper bilen helt og han vender selvfølgelig om, og hopper ind i kornet, så jeg ikke kan se ham. Nu ved jeg da at der også er mindst een buk i mit område.

Jeg får parkeret bilen og bevæger mig lydløst ned mod det sted jeg vil sidde. Jeg kommer hurtigt på plads og så er det bare at vente.

Tågen ligger tungt, og jeg kan af og til se nogle skygger bevæge sig foran mig. Jeg kan se at det er råer, så jeg må bare være tålmodig. Uanset hvad, så har vi bestemt of for først at skyde når vi sikkert kan se at vi har ordentligt kuglefang.

Endelig kommer solen

Klokken bliver 0630 og jeg kan se at solen brænder igennem. Jeg har nu over 75 metres klar sigt og fint kuglefang. Så nu gælder det. Jeg kan se en besked fra Freya. Hun har en rå og en buk i syne og bukken er på skudhold. De løber dog lige da hun bliver klar. Jeg kan mærke på hendes efterfølgende beskeder at hun er lidt ked af at være så tæt på, men alligevel så langt fra. Men sådan er jagt heldigvis. Du vælger måske stedet, men bukken vælger tidspunktet.

Der går måske 15 minutter, så skriver hun at hun kan se en rå komme ud fra det levende hegn, 100 meter fra hende. Jeg skriver til hende at så kommer der garanteret en buk lige om lidt.

Pffffffft - smok! Jeg kan høre at hun har affyret et skud og ramt. Hun har lige fået monteret en Nielsen Sonic Paradox 40 på hendes Ruger .243W, så den siger ikke ret meget. Jeg er sikker på at det var et godt træf jeg hørte.

Jeg pakker hurtigt mine ting sammen og bevæger op til hende. Jeg vil selv lade hende fortælle historien, så jeg vil afslutte dette indlæg med et sidste billede.

Så kan I selv regne ud hvad den kommer til at handle om 🙂

Mange tak til Jens Jakob og Lone for at lade os komme på jagt på Samsø. Det har været en fantastisk oplevelse.

Knæk og bræk!
Claude