Det skete så bare ikke!

Jagt 14. Juli 2019

Det er en returbuk

Freya og jeg er hjemme efter vores jagt ved Lille Vildmose, og har fået kigget på billeder og film af den buk vi har set nogle gange. Vi er nu næsten sikre på at det er en ældre returbuk, og vi har besluttet os for at tage ud for at se på ham.

Hvis han ser gammel ud, så har vi valgt at jeg skal høste ham. Vi kommer ud til området ved 1830 tiden og det er fint vejr. Lidt overskyet og let vind. Vi har begge to vores HECS tøj på, og det er første gang Freya prøver hendes sæt her i området, hvor jeg har haft nærkontakt før.

Der kommer han!

Vi sidder begge og spejder rundt for at se om vi kan få øje på ham. Efter en lille halv time udbryder Freya "Der kommer han". Hun sidder og kigger mod nord og har opdaget ham ca. 200 meter væk.

Da hun sidder til venstre for mig, så bliver det lidt svært at flytte på riffel osv, og så er kuglefanget heller ikke helt optimalt, så jeg siger til hende at hun skal følge ham og sige til hvis han bevæger sig tilbage. Hun nikker og hvisker at han er på vej væk, men hun skal nok give besked.

Vi har begge en underlig følelse, og jeg sidder og kigger intenst på et bestemt stykke af bevoksningen inde på marken. Jeg er overbevist om at der er noget der ikke stemmer men jeg kan ikke finde ud af hvad det er.

Der er noget derude

Jeg beder Freya om at kigge, men hun kan heller ikke se noget. Hun er ellers en super god spotter når vi er ude, og det er ofte hende der ser vildtet først og uden kikkert endda.

Jeg lader kikkerten panorere frem og tilbage hen over det stykke jeg synes er interessant, og efter 5 minutter ser jeg det. Der er et lille stykke brunt område der har flyttet sig. Jeg er helt sikker på det, og får talt Freya ind på stedet. Hun kan ikke se noget, men så pludselig sige hun "jeg kan se det bevæger sig!"

Det er et rådyr på ca. 100 meters afstand der bevæger sig i den høje bevoksning. Vi kan ikke se om det er en buk, men kikkerterne er som limet til området.

Jeg lader min kikkert panorere mere til venstre for at se om jeg kan se bukken. "Der står et rådyr mere" hvisker jeg til Freya. Jeg får talt hende ind på det, og vi kan begge se det er en rå. Vi vender tilbage til det andet rådyr. Vi kan kun se det af og til, og altid kun meget lidt af det, så vi ved stadig ikke om det er en anden buk.

Der går vel ca. 20 minutter hvor vi skiftevis sidder og kigger efter den første buk, råen og så det rådyr vi ikke kan få ordentligt indsigt på.

HECS virker helt klart på rådyr

Pludselig stivner Freya og peger til højre. Der er kommet endnu to rådyr ud på marken, under 100 meter fra os. De ræser rundt og vi kan med det samme se det er to råer.

Hold da maule de har det sjovt. Hopper, springer og spurter rundt i små cirkler. Vi sidder begge og smågriner af dem. Det ser bare så sjovt ud. Af og til skifter vi også fokus til resten af marken, det kan jo være der kommer en buk der skal lege med.

Efter 5-10 minutter tager den ene rå en afstikker direkte ned mod os.

Den ræser rundt i bevoksningen og Freya har lidt svært ved at lokalisere den, da det er hende der filmer med hendes telefon.

Pludselig ser hun den lige foran os, på ca. 2 meters afstand. Råen går stille frem mod os og da Freya drejer hånden med kameraet springer den væk og op til den anden rå. Den var ikke i panik men blev nok bare forskrækket over bevægelsen eller noget andet.

Freya hvisker "Der kommer han!".

Hun kigger til venstre, og jeg ser ham også. Det er bukken vi har set nogle gange, og denne gang præsentere han sig fint. Vi kan begge se at han egentlig ser fin ud på kroppen, men han har kun to spidser og så er han meget gråskægget. Vi er sikker på det er en gammel returbuk, der skal høstes.

Han stopper næsten lige foran os på 35 meters afstand og jeg lægger an til at høste ham. Han står bag en lille bevoksning, så jeg vil ikke tage ham der. Bare eet skridt frem eller tilbage.

Der går et par minutter hvor han står samme sted og esser. Endelig løfter han hovedet og træder et skridt frem. Han har overhovedet ikke set os, og ved ikke hvad der skal ske.

Det skete så bare ikke!

Jeg ånder helt ud og øger presset på aftrækkeren. KLIK! siger det. Det lyder som en kæmpe eksplosion i mine øre, selvom jeg har Phonak høreværn på. Bukken stivner og kigger i vores retning. Jeg tænker "Shit, hvad nu. Hvad gør bukken og hvad gør jeg". Freya hvisker "What the fuck!".

Jeg kigger på bukken gennem optikken og åbner langsomt låsen på riflen for at få patronen ud. Endelig kan jeg tage den ud og stille skubbe låsen frem igen, så jeg kan tage et nyt forsøg. Bukken står stadig stille og kigger.

Pludselig kan jeg mærke at patronen ikke vil glide ind i kammeret. Det er nok fordi jeg har gjort det så langsomt, at den er kommet skævt frem. Jeg prøver med højre hånd at få den lirket ind, og det kommer til at give en metallisk lyd. Bukken stikker i løb væk fra os, og jeg får hurtigt låsen trykket i bund. Men desværre for sent. Han har ryggen til os hele tiden, og hopper ind mellem træerne ca. 150 meter væk. Øv, øv øv.

"Han står der stadig" siger Freya. Jeg sikrer riflen, løfter min håndkikkert og forsøger at finde ham. Jeg tænker "Hvad sker der?" Det er som om jeg sidder i en vaskemaskine, så meget ryster kikkerten. Jeg har fået den vildeste bukkefeber og siger til Freya at jeg ikke kan se ham, mens jeg sænker kikkerten.

Hun kigger på mig, som om jeg måtte være blevet spontan blind. Så ser hun hvor meget jeg ryster og begynder at grine. Det er vildt så meget jeg ryster. Jeg har aldrig haft bukkefeber på den måde og det er egentligt lidt sjovt. Vi griner lidt sammen og bukken forsvinder helt.

Lessons Learned

Jeg finder den første patron frem. Der er ikke noget mærke efter slagstiften, så jeg begynder at tænke på om den skulle være knækket. Freya kigger på mig spørger hvad der skete. Jeg kunne ikke give hende et ordentligt svar andet end at jeg ikke vil skyde med riflen før jeg har fundet ud af hvad der er galt.

Hun nikker og vi pakker sammen. En helt masse oplevelser rigere og en bekræftelse på at HECS tøjet i hvert tilfælde virker overfor rådyr.

Da vi kommer hjem kigger jeg på låsen. Der er ikke noget galt med slagstift eller andet. Alt virker som det skal. Jeg tager efterfølgende på skydebane og prøveskyder riflen. Den virker perfekt, også med den patron der ikke blev affyret.

Jeg undrer mig en del over det, og så får jeg en iltboble til hjernen. Vi har jo taget en del billeder når vi har været ude. Så jeg finder billederne frem og begynder at kigge dem igennem.

Så opdager jeg det. På et af billederne er det tydeligt at armen til låsen ikke er trykket helt ned, og derved er låsen ikke helt lukket.

Jeg afprøver det på skydebanen, og jeg kan hurtigt replikere hændelsen. Hvis låsen ikke er lukket helt, så kan slagstiften ikke komme til at ramme fænghætten.

Jeg er måske kommet til at pille på armen til låsen, under alt det hurlumhej der foregik da råerne ræsede rundt, så det er måske forklaringen. Jeg er i hvert tilfælde blevet en stor erfaring rigere på den konto.

Jeg kan igen stole på mit udstyr og takke mig selv for at jeg ikke fik høstet bukken.

Knæk og bræk!
Claude