Buk i sigte

Jagt 9. Juni 2019

Så kom bukken endelig

Freya og jeg er taget ud i det område hvor hun skød en flot seks-ender sidste år. Vi har sat os godt til rette ved 19 tiden og nyder udsigten.

Freya går hurtigt i gang med at afsøge området, da vi har set masser af fod. Efter 45 minutter siger jeg til hende at jeg lige vil kigge på marken der ligger til højre for os, da den har en lavning som vi ikke har indsigt på.

Jeg lister op til hegnet, og lige som jeg når det letter der en fasankok lige foran mig. Gosh et shok jeg fik. Jeg vender mig om for at se om Freya har set det, og jeg kan se at hun bare sidder og peger bag mig, så jeg vender mig om igen.

Der går han så. En spidsbuk, der har ligget i det høje græs lige bag mig, er blevet vækket af fasanen, og går langsomt væk fra mig på 30 meters afstand.

Rutineret som jeg er, så har jeg ladet riflen ligge ved Freya, så jeg dukker mig og bevæger mig hurtigt ned til hende.

Jeg får ham hurtigt i sigtet, men vi taler om at han skal have et år mere, så jeg nøjes bare med at observere og lave lidt træning på ham. Han hopper over hegnet der længst væk fra os og forsvinder ind mellem træerne.

Fedt, så ved vi i hvert tilfælde at der går en spidsbuk herude.

Vi sidder og taler lidt om ham og nyder resten af aftnen. Der komme ikke andet for, men vi får set nogle harer og enkelte fasaner. Det skal nok blive et godt område senere på året.

 

Knæk og bræk!
Claude